Blåt viskestykke med helhestemotiv af Carl-Henning Pedersen.
Viskestykket er jacquardvævet og fremstår i en lækker kvalitet.
Sælges med fint omslag med information om motivet.
Med en ironisk og legende attitude vokser motivet HELHESTEN ind i Carl-Henning Pedersens værker i årene under Anden Verdenskrig. Den trebenede hest varslede i nordisk folketro ulykke, men blev fra 1941 også navnet på et tidsskrift skabt af Carl-Henning Pedersen og andre af tidens førende modernister. Tidsskriftet HELHESTEN galoperede for sidste gang i 1944, men dens idéer levede videre hos Carl-Henning Pedersen og i CoBrA (1948-51)
Motiv: Carl-Henning Pedersen, Helhestetegning, 1941.
Viskestykkedesign: SoSouvenir.
Str. 50 x 80 cm.
100 % bomuld.